Stenløsevej 166, Hjallese, 5260 Odense S

Velholdt ejendom, som er flot renoveret med bl.a.nye træ/alu vinduer fra 2017.

Flot renoveret ejendom. Beliggende nær ved Dalumskolen, indkøb og den fynske motorvej. Her er cykelsti ind til byen og gå afstand til Den Fynske Landsby og Skovsøen, hvor I kan gå ned og nyde en isvaffel om sommeren.

Boligen indeholder: Forstue med skydeskabe (der har tidligere været et kontor (der hvor skabene står) og det kan nemt etableres igen. Fint badeværelse med fliser fra gulv til loft og med gulvvame. I badeværelset står vaskemaskinen. Stort soveværelse med klikgulv og gulvvarme samt et stort skydeskab. 2 gode store børneværelser ligeledes med klikgulv. Stor vinkelopholdsstue med fint lyst gulv og brændeovn. Her har nuværende ejere flyttet køkkenet ind, så det samtidig er blevet til et køkken/alrum i forbindelse med stuen. Derved har de så opnået at få et ekstra værelse. Køkken elementerne er fra HTH og er ca. 6 år gamle. Det hele er hvidt og fint og med gode hårde hvidevarer. Fra stuen er der udgang til en skøn udestue med klinkegulv med gulvvarme - og herfra er der udgang til en dejlig lukket og helt ugenert have, hvor der er lagt fliser hele vejen rundt om ejendommen. Alle lofter følger taget, så der er god loftshøjde, hvilket giver større rumfølelse.
Kælderen består af 2 gode disponible rum til opbevaring. Her er også nyere vinduer.

Stor garage og indkørsel belagt med fliser og med plads til 3 biler. Haven er smukt anlagt og japansk inspireret. Baghaven vender ud til grønt område.

Alle indvendige døre er udskiftet til nye hvide døre og vinduer er udskiftet (med undtagelse af vinduerne i stuen, (idet de intet fejlede) til træ/alu vinduer, det er sket omkring 2017. Alle lofter er malet hvide på nær i forstuen.Der er kommet ny kloak for et par år siden. Det er en dejlig ejendom, som der er ofret rigtig mange penge på og som fremtræder indflytningsklar.

Ring til ejendomsmægler Susse Ehrhorn på telf. nr. 21439843 og aftal tid til besigtigelse af denne dejlige bolig.